Stilart

Stilart betegner whiskyens karakteristiske sensoriske profil og beskriver, hvordan aroma, smag og mundfornemmelse typisk opleves. Stilarten er ikke geografisk eller producentbaseret, men afspejler de egenskaber, der opstår gennem råmaterialer, destillation, lagring og fadvalg.

Faktorer der påvirker stilarten: - Råmaterialer og gæring: slags byg, gær og malt bidrager til grundtoner i duft og smag. - Destillation: forskelle i destillationsprocessen påvirker krop og renhed. - Lagring og fadbrug: fade (eg, sherry, vin) tilfører vanilje, karamel, tørrede frugter, krydderier; klima og lagringstid spiller også en rolle. - Egenskaber og balance: sødme, fylde, bitterhed og alkoholstyrke påvirker hvilken stilart der opleves som dominerende.

Typiske stilarter (eksempelbeskrivelser): - Røgfyldt: torvrøg og røgnoter dominerer; ofte afbalanceret af træ, havsalt og en tør, cremet sødme. - Frugtig: noter af æble, pære, citrus eller tropisk frugt; friskhed og let sødme. - Krydret: sort peber, nellike, kanel eller anis; varmende mundfornemmelse. - Vanilje-/træpræg: vanilje, karamel, kokos og eg-noter fra fadelagringen. - Nøddeagtig/maltet: malt, nougat, mandel eller hasselnød; ofte tør og let sødme i eftersmagen. - Hav- og maritim: salt og iodiske noter; frisk, mineralpræget slutning.

Bedømmelse og dokumentation: - Stilart angives typisk som en primær eller sekundær note i smagningsnoter og beskriver den overordnede karakter, ikke blot enkelte noter. - I blindsmagning hjælper stilarten med at gruppere whiskyer med lignende profil og sammenligne kompleksitet.

Relation til andre kategorier: - Stilart adskiller sig fra geografiske eller destilleri-specifikke betegnelser og fokuserer på sensorisk natur frem for oprindelse eller mærke. - Den kan være dynamisk over tid, især i løbet af produktudvikling eller ændringer i fadvalg og lagringspraksis.