Aromaer

Aromaer i whisky udgør det samlede dufteindtryk, som registreres ved næsen og ofte ligger til grund for den første bedømmelse af en whisky. Duftoplevelsen afspejler en kompleks blanding af flygtige forbindelser, som stammer fra råvaren, gæring, destillation og lagring i træ. Da alkoholen kan maskere fine noter, spiller temperatur, glas og tidspunkt i glasset en vigtig rolle for, hvordan aromaerne udvikler sig ved nosning.

Noget om noternes struktur

For de fleste whiskyer optræder aromaer på tre niveauer, kaldet topnoter, mellemnoter og bundnoter: - Topnoter: de mest flygtige forbindelser, der lugter umiddelbart ved første sniff og ofte forsvinder hurtigt. - Mellemnoter: de karakteriske noter, der træder frem, når alkoholens intensitet falder og glasset gennemluftes. - Bundnoter: længerevarende duftstoffer, som giver dybde og langvarig eftersmag gennem træaromaer og rige sødme- eller røgnoter.

Almindelige duftkategorier

• Frugtdufte: æble, pære, fersken, rosiner eller tørrede frugter; ofte mere tydelige i frugtige og lettsøde whiskies.
• Krydderier og sødme: kanel, nellike, vanilje, karamel og honning, samt brændte sukkernoter set i western-stil eller sherrylagrede varianter.
• Træ og røg: egetræets tanniner, vanilje fra træet, lak-noter, samt røg- og peat-noter i torvprægede whiskyer.
• Blomster og plantesammensætninger: lavendel, jasmin, græsblade eller urter, som ofte giver en frisk note i yngre eller lettere whiskyer.
• Jord og minerality: tør jord, læder eller læderagtige noter, samt mineralitet i visse single malts.

Noter og beskrivelser

Duftbeskrivelser anvendes ofte som noter i en struktur, der hjælper at regist­rere og kommunikere aromaoplevelsen: - Frugtnoter: frisk, tørt, sødt, støvet eller stegt. - Tropiske eller eksotiske noter: ananas, mango eller kokos for et særligt tropisk præg. - Træ og lagring: egetræsbreddede toner, toffee-lignende eller tørret træ. - Røg og torv: varm, båltorv, aske eller marine-noter i visse typer. - Søde og krydrede notater: karamelliseret sukker, honning, vanilje, mørk chokolade eller tørret krydderi.

Nosing-teknikker og praksis

• Glas og temperatur: brug et tulipanformet glas eller et glas med mundåbning, og lad whiskyen afkøle til omkring 12–18 °C for at fremme duften uden at intensiteten af alkoholen dominerer.
• Nosing-teknik: hold glasset let i hånden for at opvarme væsken en smule, rul glasset forsigtigt for at frigive duftmolekylerne, og bring næsen tæt på åbningen uden at stikke næsen helt ned i glasset.
• Udvælgelse af aromaer: skier gennem de forskellige noter ved at gentage nosing med små pauser og fokusere på forskellen mellem topnoter og bundnoter, efter at alkoholen er blevet mindre dominerende.

Faktorer der påvirker duften

• Alkoholstyrke og vand: høj alkohol kan maskere subtile noter; tilsætning af et par dråber vand kan åbne op for flere dufte.
• Lagringsmiljø: type og volumen af fade, hærdede stoffer, og historien om lagringen påvirker de aromaer, der udvikles.
• Alder og stil: yngre whiskyer tenderer til friske noter, mens ældre whiskyer ofte byder på mere komplekse og dybe noter fra træ og lagring.
• Glassets design og temperatur: passende glasdesign og korrekt temperatur forbedrer eller begrænser tilgængeligheden af bestemte duftnoter.

Notat-eksempler og beskrivelsesteknikker

• Beskrive en frisk frugtagtig whisky: "frugtdybde med æble og pære, ledsaget af en let blomsternote og en antydning af vanilje."
• Beskrive en torvpræget whisky: "røgfyldt, torvpræget base med lakrids og tørret træ, efterfulgt af krydrede og sødmefulde undertoner."
• Beskrive en sherrylagret whisky: "dødt ud i rødvinslagringskarakter, med tørret frugt, ristet egetræ og karamel."