Cask Finish

Definition

Cask finish omtales som en efterlagring i et sekundært fad efter primær lagring i et første fad. Whisky, der gennemgår finish, bevarer sin grundlæggende karakter som spiritus, men modtager yderligere aroma-, smags- og farvekomponenter fra det sekundære fad. Profil og intensitet varierer i høj grad afhængigt af fadtypen og den tid, whiskyen tilbringer i det sekundære fad.

Metode og proces

Efter den første lagring flyttes whiskyen til et andet fad – ofte af en anden fadtype end det oprindelige. De mest almindelige finish-fadtyper inkluderer sherry-, port-, madeira-, rødvin-, hvidvin-, rom- og cognacfad samt ex-bourbon- eller ex-rye-fad som base for yderligere modning. Varigheden varierer fra nogle få uger til flere år og afhænger af ønsket intensitet, klima og lagringsforhold. Under finishen foregår der diffusion af smagsstoffer og delvis oxidation i det sekundære fad, hvilket påvirker farve, aroma og mundfornemmelse.

Fadtyper og deres effekt

• Sherryfads (oloroso eller PX): ofte tung oral noter af tørrede frugter, nødder, chokolade og lakrids, med dyb kobber- til mahogni farve.
• Port- eller vinfads: bærige noter, kirsebær, svesker og vanilje; varme krop og en vis tannin-tilbageholdenhed.
• Madeira: sødme, karamellisering, svisker og let røgnoter.
• Rød- og hvidvinsfads: frugtig, krydret og ofte med let tannin; farvevarianter fra rav til rubin.
• Rom- eller cognacfads: eksotiske frugter, karamel, honning og dybere krydderier.
• Ex-bourbon eller ex-rye fads: vanilje, kokos, karamel og krydderier; ofte lettere til mellemfyldige kroppe.

Smags- og farvepåvirkning

Finishing tilføjer nye aroma- og smagsnoter samt farveudvikling. Farven kan variere fra gylden til dyb rav, afhængigt af fadtype og varighed. Mundfornemmelsen kan blive mere olieret eller silkebet, og alkoholen kan fremstå mere poleret, hvis finishen har bidrag fra træets lignin og tanniner. Den overordnede profil varierer betydeligt mellem distillerier og enkeltprodukter.

Varians og kontrolparametre

• Varighed i finishfad: kort (uger) til lang (måneder/år).
• Klima og opbevaring: temperatur, luftfugtighed og fadets oprindelige tilstand påvirker hastigheden af smagsudtræk og farveudvikling.
• Fadets tidligere brug: ex-bourbon f.eks. giver ofte vanilje og karamel; ex-sherry giver frugt- og nøddeelementer.
• Destilleriets mål: finish bruges ofte for at opnå specifik kompleksitet eller differentiering af produktlinjer.

Historisk kontekst

Fadfinish blev mere udbredt i løbet af de seneste årtier. Mange skotske og internationale producenter begyndte at anvende sekundære fades for at tilføje ny kompleksitet og skabe produkter med særlige profiler uden at ændre hele grundopskriften. Praksisen er i dag et af de mest diskuterede og markedsføringsvenlige værktøjer i moderne whiskyproduktion.

Kvalitetskriterier og kritik

Når finish anvendes med balance, kan det forbedre kompleksitet og drikkelighed. Overfinish eller brug af alt for aggressive fadtyper kan maskere eller udvande whiskyens oprindelige karakter. Smagevurdering bør derfor fokusere på sammenhængen mellem base-whisky og det sekundære fads bidrag, samt hvor stor andel af finishen der kommer til udtryk i den endelige flaske.