Nosing

Nosing er den systematiske sensoriske metode til at undersøge whiskyens aromaer ved hjælp af lugtesansen. Gennem målrettet duftning identificeres primære, sekundære og tertiære noter, som afspejler råmaterialer, fadlagring og fremstillingsprocesser.

Udstyr - Nosingglas: tulipan-formet glas (f.eks. Glencairn) som koncentrerer duftene omkring næsen og giver plads til aromaudviklingen. - Notesmateriale: en notesbog og en kuglepen til at dokumentere indtryk.

Processen - Forberedelse: Hæld 2–4 cl whisky i glasset og lad den hvile 30–60 sekunder for at dæmpe alkohols karakter. - Frigivelse af aromaer: Sving glasset let i små cirkler for at frigøre duftmolekylerne. - Nosing: Bring næsen tæt på åbningen (ca. 1–2 cm over glasset) og indånd i korte, kontrollerede åndedrag. Gentag igen efter 10–15 sekunder for at opdage ændringer. - Notering: Registrér de noter, der optræder, og gruppér dem i primære (frugt, vanilje, honning, korn), sekundære (krydderier, egetræ, karamel, chokolade) og eventuelle tertiære noter (torv, røg, nødder). - Evaluering: Overvej hvordan noter ændres med tid og temperatur; noter forskelle mellem første og senere dufte.

Aroma-kategorier (eksempler) - Primære noter: æble, pære, citrus, vanilje, honning, malt. - Sekundære noter: kanel, nellike, eg, toffee, chokolade, nødder, lakrids. - Tertiære noter: torv/røg, tørrede frugter, kokos, læder.

Faktorer der påvirker nosing - Glasets form og størrelse påvirker koncentrationen og retningen af aromaerne. - Rumtemperatur og tid i glasset ændrer duftoplevelsen; højere temperatur giver ofte stærkere alkoholopakt. - Næsens følsomhed og dagsformen kan påvirke registrerede noter.

Etikette og sikkerhed - Nosing udføres roligt og uden at opfodre til kraftige inhalationer; undgå at holde næsen for tæt på glasset og undgå kontakt med glassets inderside.