Træsort

Træsorten, der anvendes til lagring af whisky, påvirker aroma, smag, farve og tekstur gennem de extractives, der migrerer fra træet til væsken. I praksis dominerer egetræ, men eksperimenter med andre træsorter forekommer i mindre skala – særligt ved finish og i begrænsede batcher.

Grundlæggende principper

Lagring i egetræ udnytter træets naturlige forbindelser, herunder lignin, tanniner og farvestoffer. Når whiskyen kommer i kontakt med træets indre overflade, frigives opløste forbindelser, der varierer afhængigt af træsort, varmebehandling og kontaktens varighed. Ud over selve træarten spiller toast- eller charringgraden en afgørende rolle for, hvilke aromaer der dominerer.

• Vanillin og lignaner bidrager til vaniljeagtige, sødmefulde noter og en varm mundfornemmelse.
• Lactoner og andre flygtige forbindelser giver blomstrede og kokoslignende nuancer, især i amerikansk eg.
• Tannin og farvestoffer påvirker struktur og farve og giver ofte en tør finish.

Hovedtræsorter og deres bidrag

Amerikansk hvidt eg (Quercus alba)

Amerikansk hvidt eg er dominerende i ex-bourbon og i mange whiskyer med amerikansk fad. Karakteristiske træk inkluderer tydelige vanilje- og kokosnoter, en sødmefyldt profil og en forholdsvis blød tanninoplevelse. Farven bliver ofte lysere gylden til rav.

Europæisk eg (Quercus robur og Quercus petraea)

Europæisk eg giver ofte højere tannin og tørhed samt krydrede noter. Lagrede whiskyer i europæisk eg kan udvikle ristede eller nøddeagtige elementer sammen med rosiner og andre tørrede frugter ved sherry- eller vinlagring. Farven bliver ofte dybere og mere intens.

Fransk eg (Limousin og Allier)

Fransk eg bidrager typisk med mere subtilt, men komplekst krydderi og elegante vanilje- og ristede noter. Tannin kan være højere, hvilket giver en mere poleret og længere finish sammenlignet med amerikansk eg.

Andre træsorter og eksperimentel brug

Udover egetræ har visse producenter eksperimenteret med andre træsorter i særlige finish-forsøg eller små batcher, herunder kastanje og enkelte arter af ahorn og andre træsorter. Effekterne varierer betydeligt og er normalt mindre forudsigelige end egetræets bidrag, hvilket gør dem til nicheområder inden for whisky.

Behandling og kontakt med træet

Toastning og charring

Varmebehandling (toastning eller charring) påvirker, hvilke forbindelser der frigives. Let til medium toast fremhæver frugtige og søde noter og kan understrege vanillin; dybere toast giver mere ristede, krydrede og undertiden røgede elementer. Char kan danne et kulfilterlag, som ændrer udslip af forbindelser og påvirker smag og farve.

Faktorer der påvirker udtræk og farve

• Fade-størrelse og -alder: Mindre fade giver hurtigere og mere intens udtræk.
• Klima og opbevaringsforhold: Temperatur og luftfugtighed påvirker hastigheden af udvekslingen mellem træ og væske.
• Førstegangs- versus tidligere brug: Ex-bourbon (ny eg) giver ofte en anden profil end ex-sherry (for eksempel).

Praktiske konsekvenser for whiskyproduktionen

Valget af træsort og behandlingen af træet påvirker smagsprofil, farve og finish og bestemmer, hvordan whiskyen udvikler sig gennem lagringen. Producenter vælger træsort i forhold til ønsket stil og markedspotentiale.