Tørv (Peat)

Delvist nedbrudt plantemateriale, der dannes i torvmoser, bruges som brændsel ved tørring af maltet byg i whiskyproduktionen. Ved tørringen tilføres røg fra forbrænding af tørv, og denne røg giver malt og den efterfølgende whisky en karakteristisk røgprofil. Røgnoterne stammer primært fra fenolerne i tørverøgen; de vigtigste forbindelser er guaiacol og creosol, samt andre fenoler, som bidrager til noter af røg, tjære og krydrede elementer. Intensiteten af røg-noterne afhænger af tørvens oprindelse, dens sammensætning og de betingelser, under hvilke tørningen foregår; derfor varierer profilen fra mild til stærkt røgfyldt, særligt i whiskyer fra Islay. Tørvens oprindelse, ofte torv fra bestemte vådområder i Skotland og Irland, påvirker aromaen gennem forskelle i urenheder og fenolforbindelser. Peating-niveauet måles ofte som fenolindholdet i malt (angivet i ppm); lavt niveau giver milde røgnoter, højere niveauer giver en tydeligere røgprofil. Samlet set er tørv-baseret røg en af whisky-verdens mest kendte karakterer og er særligt fremtrædende i Islay-whiskyer og andre regioner, hvor tørven spiller en central rolle i tørringsprocessen.