High Rye Bourbon

Definition og karakteristika

High Rye Bourbon betegner en bourbon, hvor andelen rug (rye) i mash bill'en er højere end i gennemsnitsbourbon. Der er ingen juridisk fast grænse, men betegnelsen refererer typisk til en rugandel i mash bill'en omkring 15–30% eller højere, mens resten normalt består af majs og en mindre andel maltet byg. Den højere rugandel giver en tydelig krydret kant og en mere markeret pebervarmhed i næse og mund.

Regler og rammer

Bourbon er en amerikansk whisky, der opfylder følgende grundkrav: - Fremstillet i USA - Indeholder mindst 51% majs i mash bill'en - Destilleret til højst 160 proof og lagret ved indførelse i nye, brændte egetræsfade ved højst 125 proof - Lagret i nye, brændte egetræsfade

Disse krav bidrager til bourbonens karakter og giver rug-noterne mulighed for at træde tydeligt frem i visse varianter.

Mash bill og produktion

• Typisk mash bill for high-rye bourbons ligger omkring majs 60–75%, rug 15–30% og maltet byg 5–15%.
• Rugens bidrag giver noter af sort peber, kanel og andre varme krydderier samt en lidt tør finish.
• Den nøjagtige sammensætning varierer mellem producenter og individuelle mærker; "high-rye" er ofte en del af en producentens signatur-stil.

Smagsprofil og anvendelse

• Duft: karamel, vanilje, eg, sammen med krydrede noter fra rug.
• Smag: krydret og peberet med sødme fra majs, undertoner af karamel og toffee, samt eg-noter.
• Eftersmag: ofte længere og varm, med vedvarende krydderier og tørre noter.

Aldring og lagring

• High-rye bourbons lagres typisk i nye, brændte egetræsfade; varigheden varierer betydeligt, men mange mærker ligger omkring 4–7 år for at opnå afbalanceret karakter.
• Aldringen påvirker balancen mellem sødme, krydderier og egetræsnoter.

Sammenligning og kontekst

• Højekrydrede bourbons adskiller sig fra traditionelle bourbons primært ved den større andel rug i mash bill'en, hvilket giver en tydeligere krydret profil og ofte en kraftigere finish.
• Produktionen og profillisten varierer bredt mellem mærker; “high-rye” refererer derfor ofte til en stilbetegnelse mere end en fast standard.