Historie

St. Magdalene var et stort Lowlands single malt destilleri, som var i drift i mere end 200 år. Det blev lukket under 1980'ernes nedgang i Scotch whisky-industiren og genåbnede aldrig. Bottlings er nu ekstremt begrænsede, og kun få modnede cask forbliver. Dette giver St. Magdalene en legendarisk status blandt whisky-elskere og gør det til et af de mest eftertragtede single malts for samlere verden over.

Oprindelse og placering

Destilleriet blev grundlagt i Linlithgow i 1753 af Sebastian Henderson. Det lå i Bonnytoun-området og var oprindeligt kendt som Linlithgow. I 1834 flyttede det tættere på Union Canal for at være tættere på vandvejen og blev navngivet St. Magdalene. Det havde sit eget kajanlæg på kanalen til transport af varer og whisky.

Ejerskab og nedlukning

St. Magdalene blev i lange tider ejet af Dawson-familien. Adam Dawson tog over Linlithgow i 1798, og i 1912 gik A&J Dawson i likvidation, hvorefter St. Magdalene blev en del af Distillers Company Limited (DCL). De forblev ejere, indtil destilleriet lukkede i 1983 i kølvandet på industrien nedgang. Flertallet af bygningerne blev nedrevet i midten af 1990'erne for at give plads til boliger. Floor malting facility, kiln og pagoda er Grade-C-listede og kan ikke ændres og står derfor som den endelige påmindelse om Linlithgow's sidste single malt-destilleri.

Produktion og stil

Under sin levetid blev St. Magdalene primært brugt af blender-udbydere og var kendt for en blød og klassisk Lowland-stil med en cremet fornemmelse og let frugt- og delikate zesty noter. Spirit blev i høj grad modnet i ex-bourbon cask. Den nuværende beskrivelse peger på, at de resterende lagre er meget gamle og få i antal; der er også omtale af mering i Diageo-styrede beholdninger og i uafhængige bottler som Gordon & Macphail, Douglas Laing og SMWS som kilder i det moderne marked.

Bottlinger og eftertid

Tidligere vintage bottlings inkluderede den nu legendariske Diageo Rare Malts-udgivelser, som indeholdt St. Magdalene i den tidlige gruppe. I dag findes lignende udgivelser og store interesse blandt samlere gennem uafhængige bottlere som Gordon & Macphail, Douglas Laing og SMWS.

Smag og karakter

St. Magdalene er beskrevet som en blød og mild Lowland-stil med en cremet fornemmelse og let frugt og delikate zesty noter. Den ældre spirit er non-peated i stort set alle perioder efter 1950'erne; tidlige, let peated første generationer er nævnt historisk.

Opsummering

St. Magdalene står som en legendarisk destilleri i Lowlands-historien med en langvarig indflydelse gennem blending og en eftertragtet samlerstatus for ældre bottlings. Mange af de detaljer, som tidligere var tilgængelige gennem mandskabet og lagerbeholdningen, findes i historiske bottlings og uafhængige bottlere snarere end i nyere officielle udgivelser.