Historie

Millburn Distillery blev grundlagt i 1807 af en mand hvis navn blot er registreret som Mr Welsh. Efter grundlæggelsen drev destilleriet i begyndelsen illegalt under navnet Inverness Distillery. I 1825 blev driften overtaget af Alexander Macdonald og James Rose. Da de havde særligt problemer, solgte Macdonald og Rose destilleriet i 1829. Det lå ubenyttet indtil 1853, hvor cornhandler David Rose købte stedet. I 1876 blev stedet rekonstrueret. I 1881 tog George Rose over produktionen og drev den indtil 1892, hvorefter Andrew Haig & Company købte stedet. I 1904 blev navnet officielt ændret til Millburn, og Millburn Distillery Company blev dannet. I 1921 købte Booths Distillers Limited Millburn og efter en brand i 1922 blev stedet renoveret. I 1935 blev Millburn en del af Distiller’s Company Limited gennem en fusion mellem Booths, William Sanderson og DCL. I 1943 blev driften overført til Scottish Malt Distillers. Økonomiske udfordringer i 1980erne førte til lukning i 1985. I 1988 blev mange af de oprindelige bygninger nedrevet for at gøre plads til en ejendomudvikling. Ifølge siden er Millburn i dag nedlagt og den nærmeste visitor centre er restauranten The Auld Distillery placeret i en af de tilbageværende bygninger. Destilleriet er opført som Demolished og under Diageo.

Produktion/Fremstilling

Millburn brugte vand fra Loch Duntelchaig. Produktionskapaciteten er ukendt, men det antages at være omkring en million liter om året med kun én wash still og én spirit still. Alfred Barnard anslog i 1885 en kapacitet på 273.000 liter. Pot-stillene havde en traditionel Speyside form med brede kugleformede låg og høje koniske nakker. Malten var peated og barley blev udvalgt fra lokale gårde i Inverness området. Lageret bestod af dunnage lager og blev lagret i en kombination af amerikansk hvidt egetræ og Sherry fade.

Produkter/Whisky-serien

Millburn udgav kun få single malt bottlings i sin levetid. Der er tre semi-officielle bottlings i Rare Malts serien: 18 år, 25 år og 35 år. Derudover et lille antal uafhængige bottlings: en 30 år gammel udgave fra Gordon & MacPhail og en 18 år gammel fra Cooper’s Choice. Millburn var også en stor bidragyder til Haig Blends.

Besøg/Oplevelser

De fleste af de oprindelige bygninger blev nedrevet i 1988. Den nærmeste ting til et besøgscenter er restauranten The Auld Distillery som ligger i en af de tilbageværende bygninger.

Filosofi

Millburn var kendt for en begrænset produktion og for sin rolle i Haig blends; malten var peated og destilleriet brugte en kombination af amerikansk hvidt egetræ og sherry fade til lagring.