Historie

Convalmore er et af de syv Speyside-destillerier nævnt i citatet, hvor Dufftown står på syv stills. Parkmore og Convalmore deler samme skæbne: lukket og demonteret, men de fleste bygninger står stadig og bruges som lagre.

Stiftelse og ejerskab

Destilleriet blev bygget i 1894 af Convalmore-Glenlivet Distillery Co. Ltd. Bygningerne blev tegnet af Donald Mackay. I 1904 blev det solgt til W.&P. Lowrie & Co. Ltd.; kun et år senere købte James Buchanan & Co. Ltd. destilleriet. En stor brand i 1909 ødelagde store dele, og det blev genopbygget. I 1925 blev det solgt til Distillers Company Limited (DCL), senere United Distillers/Diageo. Modernisering i 1962: de kulfyrede pot stills blev udskiftet med dampopvarmede; i 1964 blev wash-still og spirit-still fordoblet til fire pot stills, som blev brugt frem til 1985, da destilleriet blev mothballeret. I 1975 blev der opført et nyt mash house; senere blev udstyret demonteret. I 1990 blev bygningerne og stedet solgt til William Grant & Sons, og de bruger nu de nedlagte bygninger som lagre til Glenfiddich- og Balvenie-whisky. Licensen til at sælge Convalmore Whisky ligger fortsat hos Diageo, så der kan i fremtiden eventuelt udgives Convalmore Whisky igen. Der er ingen besøgscenter i dag.

Historien fortsætter: Efter nedlukningen i 1985 blev destilleriets bygninger og lagre overtaget af William Grant & Sons—i dag bruges de til Glenfiddich- og Balvenie-destinationer og som lagre. Diageo beholder licensen til at sælge Convalmore Whisky.

Produktion / Fremstilling

Convalmore var traditionelt et klassisk pot still-destilleri, men har undervejs vist forsøg med kontinuerlig destillation. Efter branden i 1909 blev der installeret en kolonnestill med kapacitet 2.273 liter i timen ud over parret af pot stills; kolonnestillingen blev fjernet i 1916. I 1962 blev de gamle kulfyrede pot stills udskiftet med dampopvarmede, og i 1964 blev wash-still og spirit-still fordoblet til fire pot stills, som blev brugt indtil mothballing i 1985. I 1975 blev et nyt mash house opført; den oprindelige mashtun blev siden fjernet sammen med resterne af destilleriet.

Produkter / Whisky-serien

Det primære var, at Convalmore-whiskyen blev brugt til blending (eksempelvis Black & White og Lowrie’s). Der findes enkelte bottlinger fra uafhængige bottlere, såsom Convalmore-Glenlivet 1977/2003 fra Cadenhead’s (modnet i en sherry-fad). Kun tre gange blev der udsendt en officiel Convalmore Single Malt: Rare Malt Edition i 2003 samt to 1977-årgange som del af special releases i 2005 (28 år) og 2013 (36 år). Alle tre officielle bottlings kom ud efter destilleriet var lukket. Diageo beholder licensen og kan udgive Convalmore Whisky i fremtiden. Ifølge registre findes der i alt 22 flasker.

Smagsnoter: Nosing spænder fra nødder, olie, sødme, frugt (pære, melon) og vanilje med honning; finishen indeholder peatsmoke og maritime noter. Stilistisk beskrives Convalmore som sød, frugtig og en smule krydret.

Besøg / Oplevelser

Der findes ikke et fungerende destilleri i dag, og der er ingen besøgscenter.

Filosofi

Stilen på Convalmore Whisky beskrives som sød, frugtig og en smule krydret. Whiskyen blev primært brugt i blends, og historien er præget af perioder med intens produktion og stilstand samt senere overgange i garnner og lagerfaciliteter.